Inkastien til Machu Picchu - 2 dage

Pris fra: 4600 KR

Denne vandring på Inkastien til Machu Picchu er et godt alternativ for de, som har lidt mindre tid, men som gerne vil vandre til Machu Picchu. Vandringens første del er unik for denne vandring, idet vi fra dette togstop KM104 starter direkte op ved det arkæologiske område Chachabamba. Stedet blev opdaget i 1940 og var en del af den Inkavej, som gik langs Urubambaflodens sydlige side mod Machu Picchu. Efter en spændende start går turen 3-4 timer med retning mod Wiñay Wayna (’Evig ungdom’) og derfra videre til Solporten og vores første fantastiske udsyn Machu Picchu omkranset af grønne bjergvægge og imponerende grå eller snedækkede bjergtoppe. På anden dagen er det tid til at udforske det storslåede Machu Picchu, som blev genfundet af opdagelsesrejsende Hiram Bingham i 1911. Machu Picchu er et af verdens 7 nye vidundere og på morgenes guidede tur afdækkes stedet spændende historie og myter, såvel som nogle af de fascinerende arkitektoniske detaljer, som viser den store viden om astrologi og årets gang, som Inkaerne besad og brugte i forbindelse med deres religiøse kult såvel som til planlægning af dyrkning. Det er selvfølgelig tid til at udforske Machu Picchu på egen hånd samme dag inden turen går tilbage til Cusco.

Vi rejser med tog fra Cusco omkring kl. 6.00 igennem den Hellige Dal, hvor vi har en flot udsigt over betagende sneklædte bjergtinder og fortsætter dybere ind i dalen med den brusende Urubamba-flod. Vi besøger Chachabambaruinerne, som ud over, at have haft en vis vagtfunktion i forhold til adgangen til Machu Picchu fra floden, ligeledes har været et vigtigt religiøst sted. Efter at have undersøgt Chachabamba vandrer vi ad stierne mod Machu Picchu. Efter de første par timer vandring, når vi frem til et af områderne hvor den originale Inkasti er velbevaret den originale og her går vi frem til den fascinerende og fine Wiñay Wayna, der er bygget op langs klippeskrænten med et øvre og et nedre område forbundet med trapper og vandkanaler. Vi vandrer herfra videre op gennem tågeskoven til Intipunku, som er quechua for ’Solporten’. Her kan vi nyde den første gribende udsigt til Machu Picchu, der med toppen Huayna Picchu i baggrunden breder sig ud for fødderne af os. Vi kommer tættere på Machu Picchu inden vi fortsætter ned til byen Aquas Calientes og vores komfortable hotel, hvor vi skal overnatte. Det er mulighed for at nyde en tur i de varme kilder, som byen er opkaldt efter på eget hånd. (F | A)

 

Vi starter tidligt med en 25 minutters tur fra Aguas Calientes tilbage op til det sagnomspundne Machu Picchu i mere end 2300 moh. I dag er der god tid til at nyde den fantastiske udsigten hele vejen rundt med bjergskråninger dækket af tågeskov og flere steder snedækkede bjergtoppe i det fjerne. Dette sted var sunket hen i glemsel indtil Yale-professor og opdagelsesrejsende Hiram Bingham genfandt det på en arkæologisk ekspedition i 1911. Vi starter med en guidet rundtur på ca. 2 timer. Formålet med Machu Picchu er på mange måder fortsat et mysterium, men i løbet af denne tur, bliver vi præsenteret for de vigtigste bygninger og pladser i området, Machu Picchus historiske baggrund og de hypoteser man indtil videre har om, hvad Machu Picchu har været brugt til.

Efter den guidede tur er der tid til at gå rundt på egen hånd. Skulle der være energi til det, så er det mulighed for at undersøge andre mindre ruiner på Machu Picchu området. Vi kommer tilbage til Aguas Calientes, hvorfra vi senere om eftermiddagen tager tilbage til Cusco. Vi ankommer tidlig aften, og bliver kørt tilbage til hotellet. Herefter er aftenen til fri disposition. (M | F)

Personale

  • Tosproget certificeret guide.
  • Bærere til at bære campingudstyr.
  • Vores guider medbringer førstehjælpsudstyr, iltflaske og satellittelefon til brug ved nødsituationer.

Overnatning

  • Gode kvalitetstelte.
  • Selvoppustelige liggeunderlag.
  • Spisetelt med campingbord og stole samt toilettelt.

Udflugter og aktiviteter

  • Guidet rundtur ved attraktionerne langs Inkastien og Machu Picchu, samt entreen til begge steder.

Transport

  • Transport fra jeres hotel i Cusco til der, hvor inkastien vandringen starter.
  • Bus fra Machu Picchu til Aguas Calientes.
  • Den sidste dag tager vi toget til Cusco, og I bliver transporteret tilbage til et valgfrit hotel ved ankomst.

Måltider

Der bliver serveret gode nærende måltider på turen (hvis du har særlige kostbehov eller foretrækker vegetar mad, bedes du angive dette ved bestilling af turen). Vi medbringer energisnacks til mellemmåltider.

  • 1 x morgenmad
  • 2 x frokost
  • 1 x aftensmad

 

Rejsegaranti:

Rejsegaranti hos Rejsegarantifonden. Medlemsnummer: 2717

Følgende er ikke inkluderet

  • En varm sovepose (kan lejes lokalt)
  • Rejseforsikring er ikke inkluderet – en god police, der omfatter alle aktiviteter og mulige sundhedsmæssige nødsituationer kan varmt anbefales og bør betragtes som en prioritet.
  • Frokost og aftensmad i Aguas Calientes
  • Drikkepenge til personalet er generelt forventet i Peru, men ikke tvungent.
  • Alkoholiske drikke

Foreslået pakkeliste

Bemærk: På denne tur vil der ikke være bærere inkluderet i prisen. Medbring venligst kun, hvad du behøver til 2 dage. Vi har lavet en liste over forslag til, hvad man kan medbringe.

  • En god stærk dagsrygsæk (ca. 30 liter er en rimelig størrelse)
  • Gode vandrestøvler
  • Sandaler til at slappe af i om aftenen
  • Vind- og vandtæt jakke (Gore-Tex er en god mulighed)
  • Vandflaske
  • Vandrensningstabletter
  • Kamera (Vandsikkert etui er en god idé)
  • Ekstra batterier til kamera
  • Ekstra penge til egne udgifter - dollars er lette at veksle, og der er hæveautomater i de større byer.
  • En fotokopi af pas, rejsedokumenter og forsikringspapirer/police
  • Myggespray (DEET er en god løsning)
  • Solcreme. Solbriller. Solhat
  • Lommelygte med ekstra batterier
  • Badetøj
  • Kikkert til at kigge på dyrelivet
  • Internationalt studie kort (til rabat ved indgang)
  • Pris per person 4600 kr. (privat tur med egen guide)

  Bemærk venligst:

  • Indgange til inkastien er begrænset – der er kun 500 indgange per dag! Bedst at booke turen 4-5 måneder i forvejen
  • Denne ’Inkastien’ som 2-dages tur til Machu Picchu let kan sættes sammen med nogle af vores andre ture, som f.eks. ’Colca Canyon Trekking’, Peru Rundtur’ eller turen over Nazca-linjerne. Kontakt os venligst for at høre mere om mulighederne

Sværhedsgrad

  • Trekkingskala: T3 Krævende Mountain Trekking
  • Denne tur er ret krævende og stiller krav om god fysisk form hos deltagerne.

 

Relaterede rejser