Machu Picchu til Galapagos, inkl. fly - 16 dage

Pris fra: 43700 KR

Vores spændende tur ’Machu Picchu til Galapagos’ kombinerer fire af Sydamerikas største seværdigheder: De fantastiske ruiner Machu Picchu, et af verdens 7 nye vidundere og på UNESCOs verdensarvliste siden 1983, Cusco, hovedstad i Inkariget og nu en blomstrende by fuld af smukke eksempler på både inkakultur og kolonitidsarkitektur og ligeledes på UNESCOs verdensarvsliste siden 1983. I Ecuador besøger vores gæster også de yppeste steder. Der er de fem dages krydstogt i det naturlige paradis Galapagosøerne - et uforglemmeligt eventyr omkring ved denne vulkanske øgruppe, som førte Charles Darwin til at udvikle sin evolutionsteori. Galapagos er ligeledes på UNESCOs verdensarvliste siden 1978 og endelig kommer til til Quito, og det måske bedst bevarede af Andeshovedstædernes kolonitidsarkitektur og ligeledes på  UNESCOs verdensarvsliste siden 1978. I løbet af hele turen i Andesregionen ser man ikke blot fantastiske andinske landskaber og arkæologiske områder i verdensklasse, man oplever også et blomstrende traditionelt samfund, som bibeholder kultur og traditioner fra tiden længe før, at Pizarro og hans spanske erobrere satte fod på disse smukke jorde. Velkommen til Den Nye Verden!

Afrejse fra Danmark og ankomst til Limas internationale lufthavn, Jorge Chavez. Her bliver du mødt af en af vores repræsentanter og kørt til dit hotel i Miraflores. Turen fra lufthavnen til hotellet tager ca. 40 min. Miraflores er et behageligt område i Lima, som er let at finde rundt i. Der er masser af gode restauranter, barer og faciliteter. Fra shoppingcenteret Larcomar er der en fantastisk udsigt over Stillehavet og Limas vilde kystlinje. Aftenen er fri til at slappe af eller gå rundt i området efter behag.

Vi benytter formiddagen til en rundtur i det centrale Lima, hvis koloniale arkitektur er et imponerende syn. I denne del af byen ligger præsidentpaladset, Perus ældste katedral og San Francisco kirken med sine berømte katakomber. Eftermiddagen bliver brugt på Museo Larco Herrera, hvor vi bliver taget med på en rejse gennem 3000 år af Perus historie ved hjælp af en samling af kunst og hverdagsgenstande fra landets imponerende og forskelligartede indianerkulturer. Museet har en af de rigeste samlinger af præcolombiansk kunst. I Museo Larco Herrera ser du smukke tekstiler fra Paracaskulturen, keramik fra Chimu, Nazca- og Pachacamackulturerne, samt mange interessante artefakter fra inkafolkets storhedstid. De smukke lergenstande fra mochicakulturen vækker sikkert også stor beundring sammen med guldgenstandene fra både inkaerne og civilisationerne før inkatiden. Den sene eftermiddag og aften vil være til fri disposition. (M.F)

I dag tager vi en kort indenrigsflyvning til den gamle inkahovedstad, Cusco, der ligger højt i Andesbjergene mere end 3300m over havets overflade. Ved ankomst til Cusco, bliver du hentet og kørt til dit hotel. Når du har tjekket ind og er kommet lidt på plads, vil en af vores medarbejdere orientere dig om din rejseplan, give dig en kort introduktion til Cusco og besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have. Resten af dagen er fri til at udforske denne smukke by, der var hjertet af Inkaimperiet fra det 11. århundrede. I bymidten kan du gå af brostensbelagte gader og nyde stedets kolonitidspaladser, fundamenter og ruiner fra inkaernes paladser og templer samt det farverige gadeliv. Denne dag er en god mulighed for at akklimatisere sig, så tag det stille og roligt. Du vil opdage, at selv små gøremål bliver en del hårdere i den tynde bjergluft. (M)

Denne morgen bliver du mødt af vores lokale guide på hotellet, som tager dig på en tur i og omkring Cusco. Turen går forbi byens mest imponerende monumenter, som sættes i kontekst til de ødelæggende begivenheder, der fandt sted i det 16. århundrede, da to af verdens mægtige kulturer kolliderede. Vi besøger katedralen Santo Domingo og Koricancha, der er det storslåede Soltempel fra inkatiden, hvor noget af det fineste inkamurværk findes. Vi fortsætter til det ceremonielle center, Sacsayhuamán, som ligger prægtigt over Cusco med udsigt over dalen. Hvert år fejres Quechua-festivalen Inti Raymi ved en fabelagtig fremvisning af den oprindelige kultur på dette sted i juni måned. Men året rundt fascineres man af stedet, dets historie og konstruktion. Helt sikkert værd at se! Vi tager fra Sacsayhuamán og besøger derefter de velbevarede inkasteder Quenco, Puka Pukará og templet Tambo Machay. Efter en tur på 4½ til 5 timer kommer vi tilbage til vores hotel. Aftenen er fri til at slappe af, gå en tur på egen hånd eller opleve noget af Cuscos rige byliv med barer, diskoteker og et væld af restauranter. (M)

I dag skal vi på tur langs Urubamba-floden og i Inkaernes Hellige Dal. Vi tager fra Cusco med bus og kører gennem bjergene, som skiller Cusco fra dette fascinerende midtpunkt for Quechua-kulturen. Egnen her er landlig. Lokale landmænd lever stort set, som de har gjort i århundreder. På turen fra Cusco kommer de fantastiske tinder over Urubamba-bjergområdet til syne – taggede og snedækkede rejser de sig et godt stykke over 5000m. Disse bjerge betragtedes og betragtes af de lokale stadig som Apus (guder). Vi besøger markedsbyen Pisac, hvor der også ligger et imponerende inkafort. Efter frokost fortsætter vi til Ollantaytambo, som er endnu en charmerende landsby i hjertet af dalen. Inkaterrasserne over byen var sted for et historisk slag under Manco Incas berømte opstand mod de spanske styrker. Herefter tager vi til Urubamba og vores hotel. (M, F)

Efter morgenmaden tager vi mod Ollantaytambo for at tage toget til Aguas Calientes, også kaldet Machu Picchu By. Togturen er i sig selv en stor oplevelse. Vi kører langs Urubambafloden, som slanger sig gennem en imponerende kløft på dens vej til Amazonbækkenet. Til alle sider er vi omgivet af stejle bjergtinder og tiltagende frodig vegetation. Vi ankommer til Aguas Calientes, hvor du bliver transporteret til dit hotel. Denne eftermiddag er fri til at udforske byens butikker og små markeder. Du kan også besøge de termiske bade, som byen oprindeligt er opkaldt efter. (M, A)

Vi starter tidligt med en 25 minutters tur fra Aguas Calientes til det sagnomspundne citadel Machu Picchu. Stedet spreder sig over en relativ flad bjergtop mere end 2300m over havets overflade. Udsigten her er fantastisk hele vejen rundt med bjergskråninger dækket af tågeskov og flere steder snedækkede bjergtoppe i det fjerne. Dette sted var sunket hen i glemsel indtil Yale-professor og opdagelsesrejsende Hiram Bingham tilfældigt fandt det på en arkæologisk ekspedition i 1911. Formålet med Machu Picchu er på mange måder fortsat et mysterium.

Efter en guidet tur på stedet har du tid til at gå rundt på egen hånd. Skulle der være energi til det, så er det mulighed for at undersøge andre mindre ruiner på Machu Picchu området, eller gå lidt tilbage ad Inkastien mod Solporten. Vi kommer tilbage til Aguas Calientes, hvorfra vi senere om eftermiddagen tager toget til Cusco. Vi ankommer tidlig aften, og bliver kørt tilbage til hotellet. Herefter er aftenen til fri disposition. (M, F)

Vi bliver kørt til Cuscos lufthavn og flyver til Quito via Lima. Ved ankomst til den ecuadorianske hovedstad vil du blive mødt af en repræsentant, som tager dig til dit hotel. (M)

Quito ligger i 2850m højde i dalen for foden af Pichincha-vulkanen, som er helt spektakulær og tilføjer ekstra charme til byen. Denne dag udforsker vi byen, både dele af den nye såvel som den gamle bydel. Efter at have besøgt katedralen og området omkring Plaza San Francisco, tager vi mod udkigspunktet ’Mirador Cerro Panecillo'. Herfra kan man se til både den nye og gamle bydel, og byen fremstår fra sin smukkeste side i de vulkanske omgivelser som relief. Eftermiddagen er fri til på egen hånd at fortsætte udforskningen af Quitos seværdigheder. (M)

Efter morgenmaden, flyver vi til øen Santa Cruz i hjertet af Galapagos-øerne, hvor vi begynder vores fem dages udforskning af dette vulkanske paradis, som ligger ca. 1000km ud fra Ecuadors kyst. Vi står på vores yacht og begynder vores krydstogt med at besøge to små strande vest for Turtle Cove, som er kendt for deres skildpaddereder. Der vil også være mulighed for at se flamingoer i lagunerne bag stranden. Den ene strand priser sig af at have to efterladte skibe fra amerikanske flåde. Vragene er levn fra Anden Verdenskrig, hvor Galapagos-øerne var betragtet som værende af strategisk betydning for forsvaret af Panamakanalen. (M, F, A)

Vi sejler mod øst og ankommer til Plazas-øerne. Begge øer er meget små i areal, men alligevel bugner de af liv. Der er store søløvekolonier omkring øen. Søløverne er stort set ikke er bange for mennesker og tillader, at man kommer ret tæt på. Lidt længere væk fra stranden ser man ofte se landleguaner, som har søgt skygge bag kaktusser. Øens stejle klipper er ideelle placeringer for de mange havfugles redebyggeri. Blandt de mere almindelige her er svalehalemåger, de karismatiske blåfodede suler og skråper. Om eftermiddagen kommer vi til øen Santa Fe, hvor vi lægger anker i en lille billedskønne bugt, som huser søløver. Rokker og søskildpadder benytter sig også af disse afskærmede vande. En usædvanlig høj skov af figenkaktus eksisterer her på øen, og vi har mulighed for at udforske kaktusskoven via korte stier i området. (M, F, A)

Øen Española har en spektakulær stenet kystlinje med kolonier af havleguaner og et væld af havfugle og deres reder. Man kan se Galapagosalbatrossen som patruljere på denne kystlinje. Langs den stenede kyst er der også et berømt hul i klipperne (Punta Suarez blowhole), hvor vandet sprøjter op i en indtil 20m høj vandsøjle. På den nordøstlige kyst af øen er der et fantastisk sted at svømme, snorkle og slappe af, som hedder Gardney Bay. Ikke sjældent er man her heldig at snorkle i selskab med nogle af de lokale søløver! (M, F, A)

Vi kommer til øen Floreana. Denne ø blev valgt som levested af nogle af de første kolonister i denne region. Stedet blev ofte besøgt af skibe fra det 18. århundrede og frem. Vi besøger først Punta Cormoran, hvor vi ud over stylteløbere og spidsænder har mulighed for at se en af øens største flamingo-kolonier. Der er områder i nærheden med rigtig gode snorkelforhold. I Post Office Bay efterlod besætningen fra et hvalfangstskib fra det 18. århundrede en tønde, som man skulle lægge post i med forventningen om, at brevene så ville blive bragt videre i ønsket retning af andre besætninger. Over århundrederne er denne praksis fortsat, ikke kun blandt hvalfangere, men også blandt fiskere, pirater og andre af søens folk. I dag er traditionen videreført af turister, så glem ikke jeres postkort! (M, F, A)

På vores sidste dag på Galapagosøerne, tager vi tilbage til øen Santa Cruz og besøger Charles Darwin Research Station. Her lærer du om de ting, der bliver gjort for at bevare vidunderne på disse øerne. Vidunderne som af de tidlige spanske sejlere kan øerne tilnavnet ‘Las Encantadas’ – de fortryllede øer. Du har mulighed for at besøge nationalparkens informationscenter og for at se yngelprojekter for skildpadder og landleguaner. Der er også mulighed for at møde 'Lonesome George' – den sidste skildpadde fra Pinta Island. Derefter bliver du transporteret til lufthavnen for at tage dit fly tilbage til Guayaquil. Ved ankomst til Guayaquil lufthavn, bliver du mødt af en repræsentant og kørt til dit hotel. (M, A)

Dagen er til fri disposition til at se sig rundt i Quayaquil indtil afrejse sidst på eftermiddagen. (M)

Ankomst til Danmark og tak for at du rejste med Machete Tours.

Personale

  • Engelsktalende lokalguide.
  • Professionelle, dygtige buschauffører og personale på bådene.

Overnatning

Alle hoteller vi bruger er mindst 4 og 5-stjernet eller tilsvarende. Hvis nogle af hotellerne ikke er tilgængelige på rejsetidspunktet, booker vi et andet hotel af tilsvarende eller bedre standard.

  • 01 nat på Hotel Sol de Oro, Lima 5*  (med spa, pool & gym)
  • 03 nætter på Hotel Casa Andina Premium, Cusco 5*
  • 01 nat på Hotel Casa Andina Premium, Sacred Valley 4* (med spa, pool og planeterium)
  • 01 nat på Hotel El Mapi, Aguas Calientes (med spa)
  • 03 nætter på Boutique Hotel Dann Carlton, Quito  5* (med spa, pool & gym)
  • 04 nætter på Galapagos Cruise (komfortable to-seng kabine på yacht med egen toilet)
  • 01 nat på Hotel Oro Verde, Guayaquil 5*  (med spa, pool & gym)

Lokale ture og aktiviteter

  • Lima byrundtur
  • Cusco byrundtur
  • Tur til Den Hellige Dal
  • 2-dages tur til Machu Picchu
  • Quito byrundtur
  • 5 dages krydstogt på Galapagos-øerne i en 16 passager Superior Class Catamaran

Galapagosøerne: Vær opmærksom på at Galapagosøerne er en nationalpark og cruise programmet kan derfor ændres i henhold til parkens regler. Hensynet til bevægelser af dyr og natur. Skulle der ske ændringer i programmet og at enkelte områder ikke kan besøges, tilbyder vi dig altid en ersatningstur.

Flytransport

  • Internationalt fly fra København, Aalborg, Billund eller Oslo til Lima og hjem fra Guayaquil. Alle flyskatter.
  • Indenrigs fly fra  Lima til Cusco og Cusco til Lima
  • Indenrigs fly fra  Lima til Quito
  • Indenrigs fly fra Quito til Galápagosøerne
  • Indenrigs fly fra Galápagosøerne til Guayaquil

Måltider:

Hvis du har særlige kostbehov eller foretrækker vegetar mad, bedes du angive dette ved bestilling af turen.

  • 14 x overnatninger inkl. morgenmad
  • 8 x frokost (dag 4,6,9,10,11,12,13 & 14)
  • 5 x aftensmad (dag 5,10,11,12 & 13)

Rejsegarante

  • Rejsegaranti hos Rejsegarantifonden. Reg. No. 2717        

Følgende er ikke inkluderet

  • Rejseforsikring er ikke inkluderet – en god police, der omfatter alle aktiviteter og mulige sundhedsmæssige     nødsituationer anbefales og bør betragtes som en prioritet
  • Drikkepenge til personalet er generelt forventet i Peru og Ecuador, men ikke tvungent
  • Indgang til Galapagos Nationalpark: $100 (priser kan ændre sig)
  • Galapagos Transit Card: $10 (priser kan ændre sig)
  • Alle måltider ikke er nævnt i programmet
  • Alkoholiske drikke

 

  • Per person i dobbeltværelse  (inkl. fly) fra: 43.700 kr
  • Tillæg for enkeltværelse: 4.400 kr

 

  • Denne rejse kan kombineres med andre rejser, du kan også vælge en tidligere ankomst eller senere hjemkomst.
  • Fly med American Airlines, Air France eller KLM tur og retur fra Aalborg, Bllund eller København til Lima inkluderet.
  • Alle flyskatter og afgifter er også inkluderet.

Relaterede rejser