Peru og Bolivia Turprogram, inkl. fly - 20 dage

Pris fra: 34300 KR

Denne tur, ’Peru og Bolivia,’ favner en stor variation af de to landes højdepunkter inden for natur, landskaber og historiske perler. Lige fra det fantastiske sted Machu Picchu til den endeløse hvide udstrækning af Salar de Uyuni - verdens højest beliggende og største saltørken. Du kommer til at flyve over fantastiske billeder af dyr ved Nazca, som er hugget ind i ørkenen i en fjern fortid. Endvidere vil du komme til at nyde skønheden og stilheden, når du sejler i Titicacasøen. Du besøger Ballestas-øerne, som er hjem for legesyge søløver og pingviner samt gå rundt i de koloniale gader i Cusco og Sucre. Dette er en fantastisk rejseplan, som er fuld af varietet af eventyrlige oplevelser i 20 dage – det er virkelig en ekspedition, som vækker og beriger sanserne!

Ved ankomst til Limas internationale lufthavn, bliver du mødt af en repræsentant og kørt til dit hotel, som ligger ca. 40 minutters køretur fra lufthavnen i hovedstadens område Miraflores. Repræsentanten vil besvare eventuelle spørgsmål vedrørende dine nye omgivelser, samt give detaljer for din rejseplan. Miraflores er et behageligt område, som er let at finde rundt i, og der er masser af gode restauranter, barer og faciliteter. Fra shoppingcenteret Larcomar, er der en fantastisk udsigt over Stillehavet og Limas vilde kystlinje. Eftermiddagen/aftenen er fri til at slappe af eller gå rundt i området, hvis man har lyst.

Du bliver hentet tidligt fra dit hotel, og vi begynder vores rejse mod syd i komfortable turistbusser. Efter omkring tre timers kørsel gennem det golde kystområde ved Atacamaørkenen, kommer vi til halvøen Paracas, som er en lille oase af havliv ud for Perus kystlinje. Vi forlader busserne og tager ud på det ubeboede marinereservat Islas de Ballestas. Øerne har en grov kystlinje af stejle klipper og stenformationer, som er et ideelt sted for ålekrager, inkaterner, pelikaner og mange andre søfuglearter at bygge rede. Tæt på de store bølger og kraftige strømme er der hundredvis af nysgerrige søløver, som laver deres larmende hjem tæt på det sprøjtende vand. På en heldig dag kan man måske endda spotte delfiner, som svømmer rundt lige uden for kysten. Den enorme Nazca-lignende figur Candelabra er hugget ind i bjergsiden og ses tydeligt fra havet. Vi kommer tilbage på land efter vores spændende ekskursion, og vi fortsætter med vores busser, som har ventet på os, til byen Nazca, hvor vi tilbringer natten på et hotel. (M,F)

Vi bliver hentet tidligt om morgenen og kørt til Nazcas lokale lufthavn, hvor vi flyver over de fascinerende Nazca-linjer - skikkelser hugget ind i ørkenen hundreder af år før inkakulturens udvikling. Det er betagende oplevelse at flyve over skikkelserne, som er helt usynlige fra jorden. Vi flyver over enorme billeder af en edderkop, en abe, fugle og et træ – nogle af disse billeder er over 100m brede, hvilket er en størrelse, der vidner om deres store, men stadig mystiske betydning. Efter at være kommet ned fra flyveturen, besøger vi Chauchilla-ruinerne - et begravelsessted for mumier, som er endnu ældre end Nazca-udhugningerne. Denne aften skal vi med en luksusbus med sæder, der kan lægges tilbage og underholdning i form af film og videre mod den smukke kolonialby Arequipa. (M)

Vi rejser fra ørkenen til Perus køligere højland og får morgenmad i bussen, før vi ankommer til den smukke by Arequipa, som ligger ved foden af den enorme kegleformede vulkan El Misti, som rejser sig 5822m op i luften. El Misti er ved siden af den endnu højere Chachani på 6057m – sammen vil disse tinder udgøre en fantastisk baggrund for enhver by! Efter at være kommet til vores hotel og have fået endnu en omgang morgenmad, samt lidt tid til afslapning, tager vi om eftermiddagen ud på en guidet tur i byen. Vi fokuserer især på Santa Catalina-klosteret – et kæmpe kompleks af gårde, værelser og gyder, som var lukket for offentligheden frem til 1970’erne. Vi besøger også det fantastiske udkigspunkt Yanahuara – en udsigt, som giver det fulde billede af Arequipa med El Mistis enorme tinde i baggrunden. (M,A)

Vi bliver kørt til Arequipa lufthavn og tager den korte flyvetur til Cusco - den tidligere hovedstad i inkaimperiet, som er lige så imponerende som Arequipa for sin koloniale arv, og som nu har en livlig, multikulturel atmosfære. Morgenen er fri til at slappe af og udforske Cusco på egen hånd. Kl. 14.00 vil en lokal guide komme og mødes med dig på hotellet for at tage dig med på en guidet tur i og omkring Cusco. Turen går forbi byens mest imponerende monumenter, som sættes i kontekst til de ødelæggende begivenheder, der fandt sted i det 16. århundrede, da to af verdens mægtige kulturer kolliderede. Vi besøger katedralen Santo Domingo, Koricancha og det storslåede Soltempel fra inkatiden, hvor noget af det fineste inka-murværk findes. Vi fortsætter til det ceremonielle center, Sacsayhuamán, som ligger smukt over Cusco med udsigt over dalen. Quechua-festivalen Inti Raymi foregår inden for disse mure hvert år i juni og er en virkelig fabelagtig demonstrering af den oprindelige kultur og helt sikkert værd at se! Vi tager fra Sacsayhuamán og besøger derefter de velbevarede inka-steder Quenco, Puka Pukará og templet Tambo Machay. Efter en tur på 4½ til 5 timer, kommer vi tilbage til vores hotel. Aftenen er fri til egen disposition. (M)

I dag tager vi på tur i inkaernes Hellige Dal. Vi forlader Cusco med bus og krydser bakkerne, som skiller Cusco fra dette fascinerende centrum for quechua-kulturen. Egnen her er landlig, og lokale landmænd lever stort set, som de har gjort i århundreder. Lige efter at være taget fra Cusco, kommer de fantastiske tinder Urubamba-bjergområdet til syne – med taggede gletsjertinder, der rejser sig et godt stykke over 5000m Disse bjerge betragtedes og betragtes stadig som Apus (guder) for de lokale. Vi besøger markedsbyen Pisac, hvor der også ligger et imponerende inkafort. Efter frokost fortsætter vi til Ollantaytambo, som er endnu en charmerende landsby i hjertet af dalen. Inkaterrasserne over byen var sted for et historisk slag under Manco Incas berømte opstand mod de spanske styrker. Vi står på toget i Ollantaytambo og følger Urubamba-floden ud af Den Hellige Dal og ind i den snoede slange af frodige skove og kløfter. Her i dette lidt varmere klima, som også er meget mere fugtigt, ankommer vi til byen Aguas Calientes. Langt over os – på kanten af et kæmpestort skovklædt bjerg ligger de magiske ruiner Machu Picchu. (M,F)

Vi starter tidligt med en 25 minutters tur over Aguas Calientes til det virkelig fantastiske citadel Machu Picchu – et sted, som skræver over en bjergtop mere end 2300m over havets overflade og er omgivet af tågeskovsdækkede tinder og fantastisk udsigt hele vejen rundt. Dette sted var uopdaget, indtil Yale-professor og opdagelsesrejsende Hiram Bingham tilfældigt fandt det på en arkæologisk ekspedition i 1911. Siden da er formålet med dette sted forblevet et mysterium. Efter en guidet tur på stedet har du tid til at gå rundt på egen hånd, og hvis du føler, at der er energi til det, så er der mulighed for at bestige Huayna Picchu, som er det karakteristiske bjerg over Machu Picchu. Vi kommer tilbage til Aguas Calientes og står på toget til Cusco ca. kl. 15.30. Vi ankommer tidlig aften, og du bliver kørt tilbage til dit hotel, hvorefter aftenen er fri til at gå rundt i Cusco. (M)

I dag tager vi den lange tur over Perus altiplano (højsletten) omkring 9 timer fra Cusco til Puno. Vi stopper undervejs for at se på nogle smukke monumenter langs vejen. Vi stopper bl.a. for at nyde udsigten fra det smukke pas La Raya, som er det højeste punkt på vores rute. Vi kommer til det lille samfund Raqchi, hvor vi besøger Viracocha-templet, som er et af inkaernes mest hellige steder. I inkamytologien er Viracocha skaberen af alt levende og den største af alle inkaguder. Vi fortsætter mod Puno og bliver tjekket ind på vores hotel, før vi får en kort introduktion til byen og rejseplan for den følgende dag. Aftenen er fri til at udforske Punos pulserende natteliv samt gode restauranter. (M,F)

I dag tager vi ud på verdens højest beliggende farbare sø, Titicacasøen, som ligger i 3820m højde i Perus altiplano. Om morgenen tjekker vi ud fra vores hotel, og vi bliver kørt til havnen i Puno, hvor vores båd venter på at sejle os ud i søen. Vi besøger først Uros-folkets landsbyer på sivøerne kaldet Los Uros. Uros-folket er et folk, som har udviklet sig i dette vandmiljø, hvor de konstruerer deres både og huse fra sivene fra søen (kaldet totora). Vi bruger noget tid på sivøerne med disse folk, som længe har overlevet ved en kombination af jagt og fiskeri. Vi rejser videre og kommer til den fredsfyldte ø Amantaní, hvor vi tilbringer tid i selskab med lokale familier. En lokal guide vil tage os med på en vandretur til øens højeste punkter, hvorfra vi kan nyde den smukke solnedgang over Titicacasøen samt øens præcolombianske historie, der ses i ruinerne, som ligger spredt på øen og vidner om gamle civilisationers tilstedeværelse. Den tid, vi tilbringer med de lokale familier, giver os ikke blot indsigt i deres kultur og livsstil - den giver os også sikkerhed om, at familien modtager den fulde økonomiske fordel ved den kulturelle økoturisme på Amantaní. Midt på eftermiddagen bliver vi hentet med båden og transporteret tilbage til Puno og vores hotel. (M,F)

Vi krydser over grænsen til Bolivia og kommer ind i en af Andesregionens mindst befolkede, men meget fascinerende områder. Kort efter at have krydset grænsen går vi ombord på en båd og tager mod ’Isla del Sol’ – Soløen. Vi besøger ruinerne af inkapaladset Pilkokaina, før vi nyder en traditionel frokost kaldet Aptapi, som er almindelig i Andesregionen. Efter frokost går vi til den smukke økohytte La Estancia, hvor vi tilbringer resten af eftermiddagen med solnedgangen over søen som vores eneste selskab! (M,F)

Vi vågner tidligt, da vi så får store mulighed for at se den fantastiske solopgang. Efter morgenmaden går vi til et område på øen, som hedder Yumani. Her ligger ’Inkaens Have’ og en kilde, som hedder ’inkafontænen for evig ungdom’. I inkamytologi var dette sted startstedet for inkaimperiet. Her fik Viracocha – inkaernes skabelsesgud – sine børn Manco Kapac og Mama Ocllo. Disse børn funderede inkadynastiet og selve Cusco. Vi tager fra øen og besøger den lille by Copacabana, som ligger ved søsiden. I byen findes en basilika i maurisk stil, hvor Virgen de la Candelária ligger begravet, som var en jomfru kendt for sine evner inden for healing og nu national helgeninde i Bolivia. Vi spiser frokost på en lokal restaurant og fortsætter derefter med bus. Vi kører forbi de isklædte bjerge i området Cordillera Real, som mødes med den fantastiske udsigt over La Paz, som er verdens højst beliggende hovedstad, hvis bygninger klynger sig til siderne af en dyb kløft, og den mægtige sneklædte tinde af Huayna Potosí rejser sig over hovedstaden et godt stykke over 6km op i den tynde atmosfære. (M)

I dag skal vi på en guidet tur i den denne fascinerende andinske metropolis. Vi skal besøge basaren ‘det indianske heksemarked’, Murillo-pladsen, den store katedral, kolonialkirken San Francisco, regeringspaladset og parlamentsbygningerne. Vi får frokost på en lokal restaurant, før vi kører til månedalen uden for La Paz. Her nyder vi nogle uovertrufne landskaber, før vi tager tilbage til vores hotel i midtbyen i La Paz. (M,F)

Vi tager videre sydpå fra La Paz kl. 8.00. Efter en fire timers tur, kommer vi til den kulturelle hovedstad Oruro. Byen, som er kendt for Bolivias legendariske festival La Diablada, hvor dansere klæder sig ud som onde og utrolige monstre omkring påske. Festivalen er en hyldest til både oprindelige og kristne guder. Efter en to timers tur rundt i byen, tager vi med toget videre mod Uyuni og den spektakulære saltørken. Det er en syv timers rejse, og landskabet i dette bolivianske højland er virkelig dramatiske og fascinerende. Vi ankommer til Uyuni omkring kl. 23.00 og tjekker ind på vores hotel til en god nats søvn efter en lang rejse. (M)

Efter morgenmaden, tager vi med bil ud gennem den gigantiske Salar de Uyuni - den største og højst beliggende saltsø på jorden, som dækker et areal på 12000 km² i den andinske højland og indeholder nogle af de mest karakteristiske og spektakulære landskaber i Sydamerika. Vi kommer ind i saltørkenen ved Colchani, hvor vi stopper for at besøge en saltfabrik, før vi tager ned med firhjulstrækker ned ad en vulkan i nærheden for at se Coquesa-mumierne. Fra disse højtliggende sider af bjerget har vi en fantastisk udsigt over saltørkenen, som strækker sig langt ud i horisonten. Vi spiser frokost på Tayka salthotel, før vi udforsker de flade sletter La Pucara de Chillima. Vi kommer tilbage til salthotellet til en nat i behagelige værelser med eget badeværelse, varmt vand og varme – der kan være virkelig koldt i en højde på 3700m over havets overflade! (M,F,A)

I dag skal vi krydse saltørkenen og køre mod syd til Incahuasi – fiskeøen. Forbløffende nok var denne ø en koralø i et varmt lavvandet hav, men de titaniske kræfter fra de kontinentale plader, der kolliderede hævede hele dette landskab tusinder af meter over søens bund. Vandrer man op til toppen af dette landskab, får man et 360 graders panoramabillede af de blændende hvide saltflager og bjergene bagved. Vi fortsætter til Galaxia Cave, som er hjem for mange arter af kaktus og fossiler. Vi tager videre til San Pedro de Quilmes, hvor vi slapper af og får frokost på Tayka Stone Hotel. Efter frokost tager vi til saltørkenens multifarvede laguner, som frekventeres af store flokke af andinske og chilenske flamingoer samt arten James’ flamingo. Lagunerne, som har de mange farver fra ørkenen i baggrunden, tager selv form i forskellige skygger; én er dybrød, en anden skarp grøn – et mærkværdigt, hårdt og fremmed, men smukt landskab. (M,F,A)

Vi står tidligt op for at have mulighed for at se dette forunderlige landskab ved solopgang. I nationalreservatet Eduardo Avaroa, får vi måske også mulighed for at se den vilde slægtning til lamaen, vicuñaen, som går forsigtigt rundt på udkig efter dens ærkefjende pumaen. Dernæst kommer vi til den aktive gejser Sol de Mañana og venter her på de første hydrotermale stråler. På dette tidspunkt af turen befinder vi os i næsten 5000m højde – det højeste punkt på vores andinske rejse. Efter gejseren begynder vi turen tilbage til Uyuni. På tilbagevejen stopper vi i landsbyen San Cristóbal - et samfund, som er blevet fuldstændig omlagt – mursten for mursten – på grund af et kæmpe canadisk sølvmineprojekt, som startede på byens oprindelige beliggenhed. Vi kommer tilbage til Uyuni og sover på vores hotel i byen. (M,F)

Bemærk venligst, at der nogle gange kan forekomme udfordringer ved vejforholdene, hvorfor rejseplanerne for turen til Uyuni kan foregå i anden rækkefølge.

Om morgenen tager vi af sted til Potosí, som er en by bygget omkring et ’sølvbjerg’ og i hundreder af år hovedkilden til sølv for det spanske imperium. Potosí var i det 17. århundrede den mægtigste koloniby i hele Amerika – placeret i en urolig højde mere end 4000m over havets overflade. Byen med sin fantastiske kolonial-arkitektur, er nu på listen over verdens kulturarv, men minearbejdere arbejder fortsat under kummerlige forhold for langt mindre værdifulde mineraler end sølv – tin, zink og bly er nu hovedfokus for minearbejdet. På en guidet tur om eftermiddagen, besøger vi mineområderne omkring ’Cerro Rico’ – ’det rige bjerg’ sammen med mange af byens koloniale bygninger, inklusive kirken Compañia de Jesus og Casa de la Moneda. Efter en fin middag på restauranten ’El Mesón’ tilbringer vi natten på hotellet i Potosí. (M)

Denne morgen rejser vi med bus i ca. 4 timer til Bolivias konstitutionelle hovedstad, den smukke ’hvide by’ Sucre. Byen er blevet anerkendt som et stykke af verdens kulturarv af UNESCO på grund af sin smukke koloniale arv. Denne eftermiddag vil vi blive vist rundt af vores guide for at se de mange smukke kirker, universitetsmuseet og kirkegården. Byen er kendt for sine to universiteter, hvoraf de første blev dannet i 1624. (M,A)

Vi bliver kørt til lufthavnen i Sucre to timer før flyafgang til La Paz. I La Paz skal du skifte til jeres internationale flyafgang. Du bliver modtaget af en medarbejder, som vil hjælpe dig med at tjekke ind før afgang. (M)

Ankomst hjem og tak for rejse til Peru og Bolivia med Machete Tours.

Personale:

  • Engelsktalende lokale guider
  • Lokale professionelle buschauffører og bådførere

Indkvartering: (alle hotellerne er 3,4,5-stjernet eller lignende)

Overnatning hos familier på øen i Titicacasøen, hvor værelserne er rustikke, men komfortable. Hvis nogle af hotellerne ikke er tilgængelige på rejsetidspunktet, booker vi et andet hotel af tilsvarende eller bedre standard.

  • 01 nat på Hotel Casa Andina Premium Miraflores, Lima 5* (med spa og pool)
  • 01 nat på Hotel Casa Andina, Nazca 3*
  • 02 nætter på Hotel Katari, Arequipa 4*
  • 02 nætter på Hotel San Agustin El Dorado, Cusco 4*
  • 01 nat på Hotel El Mapi, Machu Picchu 4* (med spa og pool)
  • 02 nætter på Hotel Sonesta Titicaca, Puno 4*
  • 01 nat på Ecolodge La Estancia, Isla del sol
  • 02 nætter på Hotel Ritz, La Paz 5*
  • 02 nætter på Hotel Girasoles, Uyuni 3*
  • 02 nætter på Salt Hotel Tayka, Uyuni 4*
  • 01 nat på Hotel Colonial, Potosí 4*
  • 01 nat på Hotel Parador de Santa Maria, Sucre 4* (med spa)

Lokale turer og aktiviteter:

  • Islas Ballestas bådtur
  • Flyvetur over Nazca-linjerne og besøg på Chauchilla-kirkegården
  • Arequipa City Tour
  • Cusco City Tour
  • Den Inkas Hellige Dal tur
  • Machu Picchu 2-dages tur
  • Titicacasøen heldagstur (Uros og Taquile)
  • Isla del sol i Titicacasøen og Copacabana 2-dages tour
  • La Paz City Tour
  • Uyuni saltørken 4-dages tur
  • Potosí City Tour (med sølvmine tur)
  • Sucre City Tour

International- og lokal transport

  • Internationale flyrejser fra København/Ålborg/Billund til Lima og retur (alle lufthavnsskat)
  • Indenrigsflyvning fra Arequipa til Cusco
  • Indenrigsflyvning fra Sucre til La Paz
  • Turistbus fra Lima til Paracas
  • Turistbus from Paracas til Nazca
  • Turistbus from Nazca til Arequipa
  • Turistbus fra Cusco til Puno
  • Bådtransport i Titicacasøen
  • Turistbus fra Puno til Copacabana.
  • Turistbus fra Copacabana til La Paz
  • Bus fra La Paz til Oruro
  • Tog fra Oruro til Uyuni
  • Bus fra Uyuni til Potosí
  • Bus fra Potosí il Sucre
  • Al transport mellem lufthavne og hoteller

Måltider

Bemærk: Hvis du er vegetar, har madallergi eller andre specielle ønsker til maden, meddel venligst dette ved     reservationstidspunktet.

  • 18 x overnatninger med morgenmad
  • 09 x frokost (dag: 2,6,8,9,11,12,14,15 & 16)
  • 04 x aftensmad (dag: 4,14,15 & 18)

Reisegaranti

Rejsegaranti hos Rejsegarantifonden.   Reg. No. 2717  

 

Følgende er ikke inkluderet

  • Rejseforsikring er ikke inkluderet – en god police, der omfatter alle tur aktiviteter og mulige sundhedsmæssi   ge nødsituationer kan varmt anbefales og bør betragtes som en prioritet
  • Drikkepenge til personalet er generelt forventet i Peru og Bolivia, men ikke tvungent
  • Måltider som ikke er specificeret i programmet
  • Alkoholiske drikke
  •  Per person i dobbeltværelse fra: 34,300 kr
  • Tillæg  for enkeltværelse: 4,430 kr
 
  • Hvis du ønsker at forlænge rejsen med en tidligere udrejse eller senere hjemrejse, kan dette arrangeres. Der er  også mulighed for opgradering af hoteller mod tillæg, hvis dette ønskes. Kontakt os for mere information og priser.
  • Fly med American Airlines, Air France eller KLM tur og retur fra Ålborg, Billund eller København til Lima inkluderet og  alle lufthavnsskat.

Relaterede rejser